www.lyngsoesystems.com

Mobilt håndholdt udstyr på ældreområdet - LyngsøMobil

Mobilkonceptet giver medarbejderne adgang til den rette information på rette sted via mobil kommunikation. Dermed opnås en bedre service overfor borgerne. Samtidig effektiviseres de daglige arbejdsgange på en måde, der af medarbejderne opleves som en mindre stresset hverdag.

LyngsøMobil giver medarbejderne mulighed for at spare turen omkring kontoret, da de starter deres arbejdsdag hjemmefra.PDA Kørelister

Mobilløsningen er baseret på en PDA-enhed med mobiltelefon, således at der er on-line adgang til opgavelister og samtidigt skabes dokumentation for de enkelte besøg.

Løsningen anvendes både til private leverandører og kommunernes egen udførerorganisation.

LyngsøMobil har til formål at give borgerne større kvalitet i hverdagen, at øge medarbejdertilfredsheden hos kommunernes ansatte og give mulighed for en bedre og mere effektiv ressourceudnyttelse i ældreplejen.

LyngsøMobil er som en samlet løsning et meget stort skridt på vejen mod at understøtte alle relevante arbejdsgange på ældreområdet med mobile løsninger.

Ved at understøtte bevillingsområdet, den daglige planlægning af pleje- og omsorgsopgavene, samt journalisering på det plejefaglige område omfatter LyngsøMobil allerede fra starten alle de centrale arbejdsgange.

Brugervenlighed har været nøgleordet i forbindelse med udviklingen af LyngsøMobil. Med en brugervenlighed, der er i top, bliver systemet fra starten medarbejdernes centrale arbejdsredskab og understøtter dermed en høj medarbejdertilfredshed. Disse ting er forudsætninger for, at vi kan realisere alle de gevinster, der ligger i LyngsøMobil i form af blandt andet bedre service og en bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne.

Fordele med LyngsøMobil

Let og hurtig adgang til borgernes stamdata direkte på den håndholdte enhed. Personalet kan orientere sig om borgere, de ikke kender i forvejen - eksempelvis ved nødkald eller når besøg flyttes mellem medarbejdere. Forskellige faggrupper får mulighed for at yde mere sammenhængende pleje, da de enkelte medarbejdere kan få adgang til borgerens tværfaglige journal. Opdatering i borgernes journal kan foregå direkte i borgerens hjem - i stedet for senere hjemme på kontoret. Visitation og udskrivning af afgørelse/bevilling kan ske direkte i hjemmet - dermed har man kun 1 arbejdsgang mod 2 i dag.
Visitatoren kan hurtigt give borgeren svar på diverse spørgsmål, da der via LyngsøMobil er direkte opkobling til internettet.

LyngsøMobil sikrer en automatisk opsamling af information om, hvad der er leveret hos borgeren, hvornår og af hvem, samt hvor meget tid der bruges på transport samt medarbejderopgaver. Personalet skal ikke indtaste alle disse data. Ændringer i dagens opgaver og turens sammensætning foregår løbende efter behov. Personalet kan via mobiltelefonen lettere kontakte hinanden, hvis der er behov for vejledning eller en hjælpende hånd. Kommunikation med læger, sygehus, apotek m.fl. kan ske direkte hos borgeren og på dagens rute.


SitemapTerms of use   © Copyright 2009 Lyngsoe Systems A/S info@lyngsoesystems.com - Tel. 301 360 0910